Ny forbundsformand
I forbindelse med Kolonihaveforbundets kongres, afholdt i september 2022, blev der valgt en ny forbundsformand, da den nuværende formand, Preben Jacobsen, ønskede at fratræde efter 15 år på posten. På kongressen blev Karsten Kehlet valgt som ny forbundsformand
Karsten kommer fra Nordøstsjællands Kredsen, som dækker kommunerne Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Allerød, Hørsholm og Furesø Kommune.
Selv bor og arbejder Karsten i Birkerød. Karsten har haft kolonihave siden 2004 i H/F Hestkøbgård som også er beliggende i Birkerød. I 2005 bliver han valgt som foreningsformand en post han stadig bestrider.
Kolonihaveforbundet er en landsdækkende interesseorganisation for ca. 400 kolonihaveforeninger med omkring 40.000 medlemmer. Kolonihaveforbundet har kontor i Herlev. Kolonihaveforbundet arbejder for, at kolonihaver skal være et tilbud til alle, også til dem der ikke har en høj indkomst. Vi skal alle have mulighed for at mærke græs mellem tæerne, dyrke jorden og mødes med andre, der også finder glæde i havearbejde og fællesskab.
Her i Rudersdal Kommune har vi 11 haveforeninger som er medlem af Kolonihaveforbundet. Det gælder både nyttehaveforeninger og kolonihaveforeninger
I 2009 bliver Karsten valgt ind i kredsbestyrelsen, og bliver næstformand i 2015. I 2017 bliver han valgt som kredsformand. Karsten har været medlem af Kolonihaveforbundets hovedbestyrelse siden 2015 og siden 2017 medlem af forbundets forretningsudvalg.
Med Karstens baggrund, er det en erfaren kolonist som er blevet Kolonihaveforbundets nye forbundsformand.
I dagligdagen har Karsten i over 25 år haft eget reklamebureau sammen med sin hustru, et job han nu forlader til fordel for arbejdet i Kolonihaveforbundet.